tirsdag den 15. juli 2014

Slap af du har ferie

Slap af du har ferie..

Jo det er der rigtig mange der har i denne tid. Vejret er med os, himlen blå og udelivet byder ind med alt hvad der kan friste.
Så når nu det er ferietid er det jo også afslapningstid eller hvad?
Mange får i virkeligheden en brat opvågning når ferietiden indtræder, for hvis kroppen og psyken den resterende del af året kører i turbo-gear, så er 2-3 uger langt fra nok til at finde balancen igen. Det der så sker er, at vi fortsætter ræset. Ferietiden som skulle være tiden til restitution og afslapning, bliver erstattet af en hvirvelvind af aktiviteter og underholdning af enhver art. Og det virker jo meget godt, for så mærker vi ikke hvordan virkeligheden står til "derinde". Det hele er jo i forvejen overstimuleret, så lader vi være med at slippe grebet, så går det nok.. Det gør det måske også for en tid, men status er at flere og flere går ned med stress og depression.
Brug ferietiden til at gøre status.
-Skru ned for aktiviteter - har du børn har de i den grad også brug for bare at være.
-Prøv at se hvad der sker når du eller i bare ER. Uden en dagsorden og planer.
-Giv slip og måske er det dig der skal slippe ansvaret for underholdningen og aktiviteter.
-Giv dig tid til bare at sidde og fundere over stort og småt.
-Dagdrøm. -Mange af os har så travl en hverdag at vi ikke længere har tid til at dagdrømme, dagdrømme kan ofte være kimen til noget nyt.
-Nyd solen og lyset. Det er nu du lader batterierne op til vinterens mørke og du har brug for at få fyldt ressourcerne op.
-Brug naturen. Nyd roen, skoven, havet, lyde og dufte og hvad du ellers er omgivet af naturens gaver.
-Giv dig selv lov til at mærke din krop og tag dig kærligt af den. Den har brug for dig, hvis den skal kunne holde farten.
-Brug tid på at overveje om den måde din hverdag fungerer på er optimal og du har tid til restitution. Hvis ikke, -er det klogt at overveje hvordan du fremadrettet kan indrette dig og/eller din familie, når i kommer retur fra ferien.

Hverdagen kommer igen. Vi "glemmer" den for en stund i ferien. Puster lidt og løber så videre... Så er det tid for forandring, så skab grobunden for den NU!

Rigtig god ferie!!

Kh. Lilli Lewandowski. Stresscoach, psykoterapeut, coach, mindfulness-practitioner og underviser.